Fase 3: Udvikling og vækst

Du har været godt i gang i få år og vil gerne udvikle og vækste din virksomhed

Du arbejder fuld tid på din virksomhed og ønsker mere viden og professionel sparring på måden, du driver din virksomhed på. 

Du ser et tydeligt vækstpotentiale og har ambitioner for din virksomheds udvikling, men også for dig selv som ejerleder. 

Nedenfor kan du læse om vores tilbud for dig, der er i denne fase.

Vores 1:1 sparring vil fortsat have fokus på din virksomheds behov og hvor der i din virksomhed er mulighed for at udvikle og vækste. Vi kommer godt omkring hele din virksomhed og har særligt fokus på forretningsudvikling, eksport, udvidelse af medarbejderstab og nye markeder.

Har du brug for medarbejdere for at kunne vækste?

Udover iværksætteri og forretningsudvikling, dækker Business Hjørring også arbejdskraft. Vi introducerer dig for de muligheder, der findes for fremskaffelse af arbejdskraft og kan tage fat i en kollega i det tilfælde, hvor du har brug for konkret hjælp til at finde den rette arbejdskraft. 

Vi har overblikket over en lang række ordninger, som din virksomhed kan gøre gavn af. Vi tager udgangspunkt i din virksomhed og identificerer sammen, hvilke programmer, der evt. kan vækste og accelerere din virksomheds udvikling.

Programmerne kan være medvirkende til at øge din virksomheds konkurrenceevne, overlevelsesmuligheder og måske skabe endnu flere arbejdspladser.

I det tilfælde, hvor du har brug for ny viden, kompetencer og at udvide dit netværk, kan vi henviser til specialister, sparringspartnere og andre eksterne aktører. Vi har et bredt kendskab til, hvilke muligheder der findes og kan hjælpe dig med at finde frem til det rette for dig.

Vi faciliterer desuden et godt samarbejde mellem din virksomhed og Hjørring Kommune, så du får de bedste forudsætninger for at vækste med din virksomhed. 

Vil du udvide din forretning udover landegrænsen? Vi henviser til relevante støtteordninger og eksterne konsulenter, som rådgiver omkring markedsafdækning og eksport. Dette sikrer, at du opnår relevant viden om, hvilket marked, du skal vælge at eksportere til. Din virksomheds sandsynlighed for succes er derved større.

Er du i en anden fase?

Fase 1

Fra idé til virksomhed

Fase 2

Du er i gang

Kontakt

Lars Gaden Jensen
Erhvervskonsulent
Arbejdsområde og opgaver: 
Lars arbejder primært med iværksætteri og tilbyder sparring, hjælp og vejledning både før, under og efter opstart. Lars har et stort netværk indenfor iværksætteri og kan hjælpe med at finde vej i de tilbud, som er relevante for dig, der endnu ikke har en virksomhed eller kun har haft virksomhed i nogle få år.
 
Baggrund: 
Lars er uddannet cand.merc med speciale i økonomistyring. Han har gennem mange år undervist i markedsføring, økonomi og innovation og har en stor forståelse for de udfordringer man kan stå med som nyetableret virksomhed, eller når man går med drømmen om at starte egen virksomhed. En stærk idé eller et godt koncept er en væsentlig faktor for en vellykket opstart. 
Line Uggerly Jørgensen
Erhvervskonsulent
Arbejdsområde og opgaver: 
Line arbejder både med etablerede virksomheder og iværksættere. Hun tilbyder bl.a. sparring inden for tidlig opstart af virksomhed, finansieringsmuligheder til udvikling, finpudsning af forretningsidéer, udvidelse af team/personalekreds og forretningsmodeller. Line har et stort netværk i Nordjyllands startup økosystem og kan hjælpe med at finde rette tilbud og muligheder.
 
Baggrund: 
Line er uddannet cand.merc med speciale i Organisation og strategi fra Aalborg Universitet. Hun har tidligere arbejdet hos Aalborg Universitets Innovationsafdeling og hos Danish Life Science Cluster og har flere års erfaring med vejledning og udvikling af virksomheder. Line har stor erfaring med hjemtagning af fondsmidler fra InnovationsFonden og har hjulpet +50 virksomheder med at få funding.