39-årige Tu Tran har altid været passioneret omkring madlavning og har, siden han som 12-årig var i praktik i ’Restaurant Messen’ i Skallerup Klit, dygtiggjort sig i et køkken. Hans liv har dog også været præget af alt for hårdt arbejde, stress og sygemeldinger. Erfaringer, der i dag har styrket ham til at skabe en hverdag i bedre balance og til at tage sunde beslutninger for ham selv og sin nye restaurant - Restaurant Munch i Tornby. Her er den smukke og vilde natur omkring restauranten en vigtig faktor – ikke kun som balsam for sjælen, men også som ingrediens i det koncept, Tu er ved at opbygge.
Passion og en dyrt købt erfaring
Interessen for en god forretning viste sig allerede som barn, hvor Tu solgte nudler til klassekammeraterne, for at tjene penge til selv at købe i kantinen. Derhjemme elskede han at sidde på køkkenbordet og se sin mor koge suppe i timevis. Passionen for madlavning og naturens råvarer har fulgt ham gennem livet - som køkkenansat, restauratør, erhvervsfisker og gartner.
Som 23-årig åbnede han sin egen restaurant på Djursland. Forretningen gik godt – de 900.000 kr., han havde lånt til opstart, var tilbagebetalt efter halvandet år. Men Tu arbejdede 20-22 timer i døgnet, hver dag i tre år, og begyndte at mærke stresssymptomerne. Efter fem år brændte han ud, og årene efter blev præget af skiftende jobs og perioder med sygemeldinger.
Fingrene i jorden gav ro og nye muligheder
Det, der hjalp Tu gennem de sværeste perioder, var at få fingrende i jorden. Det gav ham ro i kroppen og en følelse af frihed og glæde. Han begyndte at dyrke sine egne grøntsager i haven, hvor 1 højbed hurtigt blev til 13.
”Efter kort tid med passion for at dyrke min egen mad og en sundere tilgang til hverdagskosten, blev jeg inviteret med op i Horne Gartneri, hvor jeg startede op i et drivhus på 500m2.”, fortæller Tu. ”En gammel veninde bemærkede, at jeg var blevet så glad og så, at det havde potentiale. Vi indgik i et samarbejde med to andre om at levere grøntsager til fine restauranter i København”.
Projektet gik dog i sig selv igen, og i dag har Tu kun sit eget private gartneri.
Fra tøven til spirende idéer
Da han blev tilbudt forpagtningen af Restaurant Munch, var hans første reaktion, at det skulle han ikke – han skulle aldrig være restauratør igen. Alligevel kunne han ikke slippe tanken, og langsomt opstod idéen til, hvordan han kunne skabe en forretning, der gav mening for ham personligt.
Under sin tid som gartner og leverandør af grøntsager til København, udviklede han nemlig også egne produkter som marmelade og kryddersalt, som københavnerne tog godt imod. Han indså, at Restaurant Munch var perfekt til at forene de to verdener: Fuld restaurantdrift i sommersæsonen og produktion i køkkenet af egne varer i vinterhalvåret.
Han tog beslutningen og overtog restauranten 1. februar 2025 - først sammen med en partner, som sidenhen sprang fra igen. De første par mdr. blev brugt til at renovere og i starten af april kunne Tu invitere de første gæster indenfor.
Siden da er idéerne kun taget til. Når den første sommersæson ebber ud, og restauranten igen holder lukket de fleste dage om ugen, er planen at tilbyde kurser, hvor deltagerne kan lære at bruge naturens råvarer til at skabe lækre og nærende retter.
”Jeg har stor erfaring med tilberedning af vild mad med tang, bark, rødder mm. Jeg kunne skrive en hel kogebog om tang, som indeholder alle de mineraler, mennesket har brug for. Jeg vil gerne lære folk at bruge de råvarer, vi har lige uden for døren, og tilberede dem, så de faktisk smager godt.”
Idéerne er mange, når det handler om at udnytte de smukke omgivelser – både til events og som ingredienser på tallerkenen. Tu vil bruge de kommende måneder på at udvikle og forme præcis, hvad han vil tilbyde i skuldersæsonen.
Støtte og samarbejde gør en forskel
Netop disse ambitioner har LAG Vendsyssel lagt vægt på i deres bevilling på 350.000 kr., som Tu for nylig har modtaget. At han ønsker at skabe en helhedsorienteret oplevelse for gæsterne, hvor gastronomi går hånd i hånd med aktive og lærerige møder med naturen. Ikke kun for at øge restaurantens tiltrækningskraft, men også for at styrke båndet mellem lokalsamfundet og den omkringliggende natur.
Støtten er kommet i stand med hjælp fra Business Hjørrings erhvervskonsulent Line Uggerly Jørgensen, som er en tæt sparringspartner for Tu i udviklingen af forretningen.
”Det er en kæmpe hjælp og jeg er meget taknemmelig for den støtte, jeg får fra Line”, siger han. ”Noget af det vigtigste, jeg har lært gennem årene er, at jeg ikke kan klare alt selv. At have én som Line at sparre med er nyt for mig. Vi taler også meget om at få den rette hjælp til driften, så jeg ikke brænder ud igen. Heldigvis har jeg allerede efter 3 mdr. skabt en sund forretning og kan betale de lønninger, der skal til. Så de bekymringer, jeg havde i starten, har jeg ikke længere”.
Et korthus kræver stærke kort
Interessen for restauranten har været overvældende. Til receptionen mødte 300 op, primært fra lokalområdet og sommerhusejere, der ønsker at bakke op om spisestedet. De første 3 uger var samtlige 120 pladser i restauranten booket.
Opstarten har dog ikke været uden udfordringer, særligt omkring personalet. Han har i dag et stærkt team på 21 ansatte, men det har krævet modige valg og afskedigelser. Han ser forretningen som et korthus – med forståelse for, at svage led må fjernes, ellers vælter korthuset. Men også med et stort hjerte for sine medarbejdere.
“Jeg giver altid folk chancer, men nogle gange er man nødt til at skifte et kort ud i korthuset, for at helheden kan bestå,” fortæller han.
Tu ved, at der i restaurationsbranchen – og livet generelt – vil komme udfordringer. Det handler om det rette mindset – hvordan man tackler situationen. Derfor har han også justeret menuen flere gange, så han ikke er så afhængig af køkkenpersonale.
Den støtte han har fået i opløbet – fra familie, samarbejdspartnere, venner og hvad han selv kalder ’sit nuværende helt igennem fantastiske personale” har givet ham styrken og troen på sig selv til at gå fra flexjob 6 timer om ugen de sidste par år til at springe ud i et projekt, hvor han de seneste par måneder har kunnet varetage så stort et ansvar over 110 timer om ugen.
”Allerede på de få måneder, jeg har haft restauranten, har jeg ændret mit syn meget. I dag har jeg mig selv med i det. Jeg er blevet bedre til at minde mig selv på, at det her skal være sjovt. Og når jeg mærker, at mit sind og min krop har brug for en pause, så sætter jeg mig i restauranten med klitterne lige udenfor vinduerne og mærker taknemmeligheden for det, jeg er i gang med at skabe.”