Klæder kunden på
Alle skal havde en grøn profil lige nu - det dikterer tiden. Men mange virksomheder har endnu ikke overblikket og den viden, der skal til for at gøre den grønne omstilling til en nem opgave. Vraa dampvaskeri klæder deres kunder på - i mere end én forstand. For udover at servicere med arbejdsbeklædning, bruger virksomheden lige nu rigtig mange ressourcer på dialogen med den enkelte kunde ift. at vælge de bedste grønne løsninger.
For mange af vaskeriets kunder er det et diffust område med mange begreber, miljømærkninger og certificeringer. Og så er kunderne meget forskellige, så de kan ikke bare kopiere en løsning til en anden. De spænder fra store og små private kunder indenfor bl.a. industri, fiskerierhvervet og hoteller - til kommuner, der bl.a. bruger beklædning i hjemmeplejen.
”Generelt oplever vi, at tilgangen til den grønne omstilling er meget forskellig fra offentlig til privat”, fortæller Stina Nordmand Rasmussen, som er CSR Manager hos Vraa dampvaskeri. ”Dialogen med kommunerne fylder rigtig meget for os lige nu, da der er et stort ønske om mere bæredygtighed. Men det kræver nogle svære kompromiser”.
Trods øget bæredygtighed i offentlige udbud, er der således stadig indgroede indkøbsmetoder, der spænder ben. Det handler om de udbudsregler, de er underlagt, men også mindset.
F.eks. skal kontrakterne i udbud efter 4-6 år, og her bliver al beklædning taget ud af rotation og nyt tøj skal indsættes. Derved må vaskeriet ofte kassere en stor mængde tekstil, hvor det - i det private – typisk kan bruges i længere tid.
”Der er meget fint og brugbart beklædning, der må kasseres”, siger Stina. ”Ofte også helt nyt tøj, fordi kommunerne stiller krav om mange varianter. Og at vi konstant skal have et stort udvalg af alle varianter på lager for at kunne imødekomme et spontant opstået behov. Det resulterer i, at vi brænder inde med meget tøj, ved kontraktens udløb.”
Nye løsninger for kasseret beklædning
På grund af nye regler om, at kasseret beklædning ikke længere må køres til forbrænding, har virksomheden lige nu stort fokus på at finde alternative løsninger.
Hvert år bliver ca. 50 tons beklædning kasseret fra vaskeriet, og hidtil er det lykkedes dem at sende halvdelen til mindre virksomheder og iværksættere, som genanvender det. Desuden er en stor del sendt til velgørenhed. Men nu skal de altså finde løsning for de resterende 25 tons, der plejer at blive kørt til forbrænding.
”Og det er en stor udfordring”, indrømmer Stina. ”For, hvor kommer man af med så meget på en ordentlig måde? Desuden er de cirkulære løsninger ofte noget dyrere end forbrænding og giver ikke altid mening, set i en miljømæssig sammenhæng. For kasseret tøj skal jo vaskes og håndteres anderledes, inden det kan gå videre og det forbruger også ressourcer.”
Beklædning er blevet til flotte kantineborde
En del af løsningen har været at sende kasseret beklædning til recycling ved en møbelproducent, som bl.a. bruger tekstilet til at lave bordplader. Selv har Vraa dampvaskeri aftaget en del af disse borde, så i sidste uge ankom 12 nye borde, som nu står så fint i kantinen og minder alle medarbejdere om, at de er ansat i en bæredygtig virksomhed. Ikke at de har behov for at blive mindet om det, for det er virksomhedens DNA og en naturlig del af medarbejdernes hverdag og arbejdsrutiner.
Noget kasseret tøj sendes til recycling. På billederne her er beklædning blevet til borde i virksomhedens kantine, hvor bordpladelagene består af forskellige farver tekstil.
Bæredygtighed er krævende, men god forretning
”I Nordjylland er vi generelt godt med ift. bæredygtighed. Nordjyderne har selvfølgelig fået øjnene op for, at det er en god forretning - der er penge at spare,” siger Stina med et glimt i øjet. ”Men er man ny på området eller vil man gå helhjertet ind i det, så skal man være opmærksom på, at det kræver mange ressourcer at sætte sig ind i og lave dokumentation – det er ikke bare et salgstrick.”
Stinas råd til disse virksomheder er at stille sig selv spørgsmål som: Hvad kræver vores kunder, hvad giver mest værdi for os, hvad er vores kritiske behov? Og så er første skridt at tage fat i nogle, der kan rådgive på området og hjælpe med viden, netværk og at prioritere indsatsen.
For Vraa dampvaskeri er prioriteringen om at være et grønt vaskeri dog ikke kun et spørgsmål om kundekrav og god forretning. ”Vi vil gerne undgå at skade miljøet. Vi har det bedst med at drive forretning på en ordentlig måde”, slutter hun.