Et fantastisk sted at arbejde
Man er ikke i tvivl, når 22-årige Ejnar siger, at Restaurant Bone’s i Hjørring er et fantastisk sted at arbejde. Hans ansigt lyser af begejstring, når han fortæller om sine opgaver, kollegaer og chefer.
For mange andre i den alder, er et job og gode kollegaer en selvfølge - måske tillægger de det endda ikke den store betydning. Men for Ejnar er det første gang, han oplever egentlig succes med et arbejds- eller uddannelsesliv.
Han boede i Århus, da nogle venner talte godt om Hjørring Kommune, og hvordan man hér har succes med at få folk med udfordringer i arbejde. Efter flere år, hvor han ikke kunne finde sin rette hylde og ikke følte sig ordentligt set, besluttede han derfor at flytte til Hjørring Kommune.
Ejnars udfordringer
Ejnar er diagnosticeret med Aarskogs syndrom, som bl.a. giver indlæringsproblemer. Desuden er han hybermobil i fingre og ryg, hvorfor der er opgaver i køkkenet, han ikke kan varetage, såsom tunge løft. Han klarer dog fint de fleste klargøringsopgaver, som morgenholdet tager sig af, inden restauranten åbner for gæsterne.
Siden marts har han gennem Business Hjørring været i en afklarende praktik med opfølgningskonsulent Jan Jensen på sidelinjen. Der har været bump på vejen, men nu går det godt og både Ejnar og Bone’s har et håb om, at praktikken kan afløses af et fleksjob i nær fremtid.
En social profil, der gavner forretningen – drivkraften er dog en anden
Ejnars historie er blot én af mange hos Bone’s, som har haft folk med særlige udfordringer og fleksjobbere ansat siden parret Ole og Ulla Søndergaard åbnede restauranten for 9 år siden. Det startede gennem Oles job som fodboldtræner i HI, hvor han kom i kontakt med en ung mand, der var kriminel og stofmisbruger. Ole tog sig af ham og tilbød ham arbejde. I dag er han stadig ansat i restauranten og er på mange måder en succeshistorie, både i sit job og privatliv.
Parret gør dog også mange andre ting for udfordrede - bl.a. årets højdepunkt, den årlige julefrokost for udsatte borgere. Første jul tilbød de blot et måltid til de hjemløse, næste år bød flere butikker ind og her, 8 år efter, skal Ulla blot rejse sig på et Hjørring Handel møde og oplyse datoen, hvorefter det vælter ind med sponsorgaver, underholdning mv. fra lokale virksomheder og foreninger, som også gerne vil gøre noget godt for de udsatte.
Restauranten har således opbygget en social profil, som den er kendt for blandt de lokale. Ole og Ulla er bevidste om, at det skaber positiv branding omkring forretningen, men det er bestemt ikke dét, der driver dem, påpeger Ulla Søndergaard.
”Det er naturligt for os at tage os af mennesker, der har det svært - vi vil gerne gøre en forskel”.
Ift. deres udfordrede ansatte glædes de ved at se, hvordan de unge vokser og udvikles via de succeser, de oplever - at skabe en stabil hverdag og give dem noget at stå op og møde ind til.
”Dem der kommer hos os, har ofte en forståelse af, at der er meget de ikke kan. Men alle kan noget, og i fællesskab finder vi ind til den enkeltes ressourcer”, fortæller Ulla.
|
|
Ejnar er en del af morgenholdet, som gør klar inden restauranten åbner for gæster.
|
Det koster også
Både Ulla og Ole har en baggrund indenfor specialområdet i tidligere ansættelser som henholdsvis pædagog og lærer. De ved dermed også, hvad der skal til og hvilke omkostninger, der kan være forbundet med at hjælpe udfordrede unge.
”Vores arbejdsliv glider ofte over i vores privatliv, fordi de unges trivsel på arbejdet er tæt forbundet med, hvordan de fungerer privat. De har ofte brug for støtte, også efter hoveddøren på restauranten er lukket”, fortæller Ulla og tilføjer: ”Det prøver vi selvfølgelig at skabe en balance i og henviser også til lokale tilbud, hvor de unge kan søge hjælp.”
Det vi gør, må aldrig gå ud over forretningen
Til spørgsmålet om de udfordrede ansatte ikke nogle gange har en negativ indflydelse på arbejdspladsen og de øvrige medarbejdere, svarer Ulla:
”Ofte oplever vi det modsatte. Det giver en helt speciel rummelighed og samfundsbevidsthed at have så mange typer medarbejdere”, fortæller hun. ”Alle ser forskellige facetter og får deres horisont udvidet, hvilket også gør, at vores ansatte møder gæsterne anderledes rummeligt.”
Restauranten har dog også enkelte gange måttet sige nej til nogle, som havde det for svært ved at tilpasse sig arbejdspladsen. Ulla er klar i spyttet, når hun siger: ”Vi vil gerne gøre rigtig meget, men det vi gør, må aldrig gå ud over forretningen”.