Nordjylland møder Latinamerika

16jun

Tirsdag d. 16. juni kl. 14.00-16.30 - Bentax, Svenstrup Bane Allé 3, 9230 Svenstrup

Sådan kommer din virksomhed i gang med import/eksport

Vidste du, at Latinamerika er hjemsted for over 650 millioner forbrugere og i stigende grad er et vigtigt eksportmarked for Danmark med vækstrater, der overgår mange europæiske markeder?

Samtidig efterspørger regionen netop de løsninger, danske virksomheder er stærke i, herunder fødevareteknologi, grøn omstilling, energi og industrielle løsninger.

Alligevel er Latinamerika for mange nordjyske virksomheder stadig et relativt uudnyttet marked.

For virksomheder, der arbejder med - eller overvejer - eksport, import eller internationale partnerskaber, rummer regionen betydelige muligheder. Men det er også et marked, hvor indsigt i kultur, relationer og forretningspraksis er afgørende for succes.

Derfor inviterer vi til en eftermiddag med fokus på, hvordan din virksomhed kan omsætte potentialet i Latinamerika til konkret forretning.

Uanset om du er i opstartsfasen eller allerede har erfaring med Latinamerika, får du konkrete indsigter og nye netværksforbindelser med hjem. Latinamerika er ikke ét marked - det er mange forskellige muligheder. Kom og bliv klogere på, hvor din virksomhed har størst potentiale.

Du kan forvente
🔸 Et aktuelt indblik i de mest lovende markeder og sektorer
🔸 Konkrete erfaringer fra danske virksomheder, som har eksport og eller import i regionen
🔸 Dos and don’ts viden om kulturelle forskelle og typiske faldgruber
🔸 Mulighed for at møde nøgleaktører med stærke relationer i markederne

Undervejs møder du topaktuelle eksperter og virksomheder, som har konkret erfaring med Latinamerika. Vi mødes hos Kaffefirmaet Bentax, der byder på både kaffe fra regionen og rundvisning.

Bag arrangementet står de nordjyske erhvervskontorer, Erhvervshus Nordjylland, NordDanmarks EU-kontor, Green Hub Denmark og Trade Council.

Deltagelse er gratis men tilmelding er nødvendig. Tilmelding foregår via BusinessAalborg.

PRAKTISK

Tidspunkt:
Tirsdag d. 16. juni kl. 14.00-16.30

Adresse:
Bentax
Svenstrup Bane Allé 3
9230 Svenstrup

Deltagelse er gratis

Tilmeldingsfrist fredag d. 12. juni kl. 12

Tilmelding foregår via BusinessAalborg.

 TILMELD