Netværksmøde: Samarbejde med højtuddannede

04feb

Tirsdag d. 4. februar kl. 8.30-10.30 - Erhvervets Hus

Sidder du med en idé til et nyt udviklingsprojekt, men har svært ved at komme i gang? Måske fordi det kræver kompetencer, du eller dine kollegaer ikke helt har – og derfor også tid væk fra driften?

Eller måske har I opgaver, som I ved er vigtige, men som altid bliver udskudt? Det kan være alt fra at opdatere jeres hjemmeside til at sætte system i leverandørhåndteringen, sende tilbud ud til kunderne eller optimere opslag på sociale medier.

Få hjælp fra studerende
Mange virksomheder har stor glæde af samarbejde med studerende. Det kan f.eks. være at tilknytte en studentermedarbejder få timer om ugen eller samarbejde med en projektgruppe eller praktikant om en idé i en begrænset periode – ofte uden omkostninger.

Erfaringen viser også, at ansættelse af en højtuddannet kan skabe helt nye muligheder og udvikling for virksomheden.

Kom til netværksmødet den 4. februar
Hør, hvordan du kan styrke din virksomhed gennem samarbejde med studerende og højtuddannede, når AAU, UCN og MARTEC præsenterer de mange muligheder.

Mød også vinduesfabrikken Vindunor i Hjørring, som deler deres erfaringer med studentersamarbejde. Vindunors grønne rejse tog for alvor fart, da de fik en praktikant fra UCN – Anders Kjærgaard Jensen. Praktik blev til projektansættelse, som blev til fastansættelse. I dag er Anders ansvarlig for hele bæredygtighedsindsatsen i virksomheden!

Der vil være tid til netværk og erfaringsudveksling ved bordene, så du kan få inspiration fra andre virksomheder.

Praktisk information
Vi serverer kaffe og morgenbrød, og deltagelse er gratis.

Virksomhedscase: Vindunor

Josefine Kjærsgaard Sørensen, HR og Jura og Anders Kjærgaard Jensen, bæredygtighedsansvarlig deler ud af Vindunors erfaringer med studentersamarbejder. Både om Anders' vej ind i virksomheden fra praktikant til bæredygtighedsansvarlig, men også hvordan ca. 45 UCN-studerende for nylig har bidraget med endnu flere kreative forslag til deres grønne indsats, hvoraf nogle af idéerne bliver implementeret.

Artikel bragt d. 9. januar 2025.

Grøn omstilling hos Vindunor: Fra forsigtig start til markant udvikling

Hvordan bliver bæredygtighed en god forretning og en del af virksomhedens DNA uden at drukne i kompleksitet? Vindunor i Hjørring har på rekordtid, med nordjysk fornuft og målrettet indsats, udviklet sig fra at opfylde minimumskrav til at være med i fronten.

Læs artikel

PRAKTISK

Tidspunkt:
Tirsdag d. 4. februar kl. 8.30-10.30

Adresse:
Erhvervets Hus
Amtmandstoften1
9800 Hjørring

Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejning
modtager vi gerne din tilmelding senest mandag d. 3. februar kl. 12

 

TILMELDING

Ved tilmelding til dette arrangement, giver jeg samtykke til at medvirke på evt. billeder ifm. arrangementet samt deltagerliste, der deles med de øvrige deltagere.

Ja tak – jeg modtager gerne Business Hjørrings nyhedsbrev, der udkommer ca. hver 14. dag. Jeg giver samtidig samtykke til at modtage invitationer til Business Hjørrings arrangementer.

Felter med (*) skal udfyldes