AI-Løftet workshop - Beskyt dine internetforbundne maskiner, systemer og processer

15dec

Mandag d. 15. december kl. 9.00-15.00 - Erhvervets Hus

Heldagsworkshop - Beskyt dine internetforbundne maskiner, systemer og processer!

En virksomhed, der er på forkant og har et digitalt beredskab, bliver i sidste ende en mere attraktiv samarbejdspartner og leverandør.

Har du fysiske enheder, maskiner eller produktionsudstyr, der er koblet på internettet (IoT)? Så er virksomheden sårbar over for hacking — og uden et digitalt beredskab kan det hurtigt blive forretningskritisk.

På denne workshop får du viden og værktøjer til at stå stærkere.

Bliv bl.a. klogere på: 

  • Hvilke trusler er der - og hvordan vurderer du deres betydning?
  • Hvordan arbejder du strategisk med cybersikkerhed på tværs af virksomheden - fra udviklingsafdelingen til topledelsen? 
  • Hvordan skaber man et fælles sprog, så man på tværs af virksomheden kan tale sammen?
  • Hvordan bør man som virksomhed agere, så man både lever op til krav fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder?

Du vil desuden få adgang til en online læringsplatform og værktøjskasse, så du kan arbejde godt videre efter workshoppen.

Målgruppe: Virksomheder med internetbaserede løsninger, blandt andet indenfor produktion, transport og logistik. Produktionsansvarlige eller ansvarlige for IT/sikkerhed.

Underviser

Michael Stausholm, Alexandra Instituttet

Michael Stausholm er Principal Security Architect i Alexandra Instituttet. Han arbejder primært med anvendt sikkerhed i virksomheder og organisationer, hvor han bl.a. gennemgår software- og systemarkitekturer samt software for at finde sikkerhedshuller.

Han er certificeret inden for applikationssikkerhed (GIAC Web Application Penetration Tester) og almen cybersikkerhed (GIAC Security Essentials).

Han har været involveret i en række sikkerhedsreviews, bl.a. inden for identity management og kritiske login-løsninger, herunder validering af E-Boks NSIS LOA niveau. Derudover arbejder han med kryptografi i form af løsninger, der anvender MPC, en teknologi der gør det muligt at beregne på krypteret data.

Underviser

Camilla Kølsen Petersen, Ugla Insights

Camilla Kølsen Petersen er stifter og ejer af Ugla Insights. Fokus i Camillas arbejde er forandringsprocesser baseret på læring om praksis særligt målrettet områderne digitalisering og uddannelse. Fælles evaluerings- og læreprocesser spiller en central rolle heri.

Camilla har både et ben i praksis og et ben på Aarhus BSS – Aarhus Universitet, Institut for Virksomhedsledelse, hvor hun forsker og underviser i digitalisering og forretningsudvikling samt varetager en opgave som strategisk projektleder.

Tidligere har Camilla bl.a. arbejdet i 10 år som chef for People, Technology and Business Lab i Alexandra Instituttet og i to år som forsker på SDU i uddannelsesvidenskab. Hun har desuden været ansat i center for undervisningsmidler og har opnået en PhD-grad gennem forskning om emnet kritiske succesfaktorer for innovative informationssystemer.

PRAKTISK

Tidspunkter:
Mandag d. 15. december kl. 9.00-15.00

Adresse:
Erhvervets Hus/ Business Hjørring
Amtmandstoften 1
9800 Hjørring

Deltagelse er gratis
Tilmeldingsfrist torsdag d. 11. december

Arrangementet er for virksomheder i Hjørring kommune. 

Tilmelding

Ved tilmelding til dette arrangement, giver jeg samtykke til at medvirke på evt. billeder ifm. arrangementet samt deltagerliste, der deles med de øvrige deltagere.

Ja tak – jeg modtager gerne Business Hjørrings nyhedsbrev, der udkommer ca. hver 14. dag. Jeg giver samtidig samtykke til at modtage invitationer til Business Hjørrings arrangementer.

Felter med (*) skal udfyldes