Workshopforløb for behandlere - Få gang i klinikken

06jun

Opstart torsdag d. 6. juni kl. 16.00-19.30

Drømmer du om at åbne din egen klinik, eller er du allerede i gang?

I samarbejde med Iværksætterdanmark, inviterer vi dig til dette workshopforløb, hvor du får værktøjerne til at skabe overblik for dig selv og mest muligt overskud til dine klienter. Du får sparring på din forretningsidé, du får et stærkt professionelt fællesskab og så lærer du mere om dét at være selvstændig med egen klink.

Workshopforløbet er for alle danske iværksættere, der drømmer om at få succes med deres egen klinik eller behandlingssted. Det kan være som zoneterapeut, psykoterapeut, negleteknikker eller anden behandler.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, gratis at deltage. 

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:

Du søger sparring på de praktiske ting, der melder sig i forhold til at at drive egen klinik. Du vil have styr på de mange idéer, tanker, drømme, tvivl og overvejelser du har, og du har brug for redskaber til at håndtere dem. På dette forløb klæder vi dig godt grundigt på til, hvordan du starter og driver din egen klinik.

På forløbet får du:

  • Viden om alt det praktiske såsom RAB-registrering, gebyrer, lokaler, skatteforhold, lønsum, GDPR, bookingsystem og tidsstyring mm.
  • Værktøjer til at lave en god og håndgribelig forretningsplan med et budget.
  • Redskaber til at yde god service og sælge og prissætte dine ydelser.
  • Styr på hvordan du opretter hjemmeside, bruger sociale medier og digital markedsføring til at komme ud over rampen.
  • Undervejs på forløbet vil der være mulighed for individuel sparring pr. telefon, Zoom eller Teams.
PRAKTISK

Skemalagte aktiviteter:
6. juni kl. 16-19.30
Introduktion til start og drift af klinik

13. juni kl. 16-19.30
Få styr på din forretningsplan

20. juni kl. 16-19.30
Kom ud over rampen

Adresse:
Business Hjørring
Amtmandstoften 1
9800 Hjørring

Tilmelding senest 6. juni kl. 12

Læs mere og tilmeld

Har du spørgsmål? Kontakt Business Hjørrings erhvervskonsulent Line Uggerly Jørgensen:

41226037
luj@hjoerring.dk