Workshop om, hvordan man sikrer sig en attraktiv arbejdsplads i fremtiden

Fremtidens generationer på arbejdspladsen

07jun

Onsdag d. 7. juni kl. 13.00-16.00 - Bibliotekssalen, Metropol

De nye og kommende generationer går til arbejdslivet på en anden måde, end vi er vant til.

De forventer tættere relationer.
De forventer rammer, der kan rykkes.
Og de forventer, at formålet med arbejdet står tydeligt frem.

Men hvad kræver det af os som arbejdsgivere i Hjørring kommune?

Hvordan bliver din virksomhed en mere attraktiv arbejdsplads for de kommende generationer? Hvad er egentligt vigtigt for de yngre medarbejdere, når de starter i job og hvordan leder man overhovedet flere generationer på arbejdspladsen samtidigt?

De og mange flere spørgsmål får vi i fællesskab svar på d. 7. juni, når Business Hjørring åbner dørene for alle virksomheder i Hjørring kommune, der også ser behovet for at skabe fremtidens arbejdspladser.

Dagens oplægsholder er Mia Nyborg Jørgensen, som er specialkonsulent og "unge-nørd" hos Komponent, vært i Væksthus for Ledelse og ekstern lektor på Københavns Universitet.

Hun tager os igennem en eftermiddag med nye indsigter og aha-oplevelser. Nyeste viden om de unges arbejdslivstilgang samt konkrete værktøjer til den daglige ledelse. 

Arrangementet er målrettet ledere og nøglepersoner i HR-funktioner.

Deltagelse er gratis.

 

Mia Nyborg Jørgensen er specialkonsulent og "unge-nørd" hos Komponent, vært i Væksthus for Ledelse og ekstern lektor på Københavns Universitet. Hun arbejder med ledelse, rekruttering og motivation, og har de senere år arbejdet med generationsforskning fra ind-og udland samt holdt en lang række oplæg og workshops om ledelse af unge.

PRAKTISK

Tidspunkt:
Onsdag d. 7. juni kl. 13.00-16.00

Adresse:
Bibliotekssalen, Metropol
Østergade 30, 1. sal
9800 Hjørring

Sidste frist for tilmelding:
Torsdag d. 1. juni

 

TILMELDING

Felter med (*) skal udfyldes