Den digitale evolution

02okt

Mandag d. 2. oktober kl. 14.00-16.30 - Vendsyssel Teater

Rust din virksomhed til fremtiden!

Hvordan kan kunstig intelligens (AI) og automatisering accelerere væksten i din virksomhed og styrke konkurrenceevnen?

Digitaliseringsminister Marie Bjerre indleder eftermiddagen med et indblik i, hvilke nye digitaliseringsmuligheder, danske virksomheder står overfor. Herefter følger en række inspirerende oplæg fra specialister og virksomheder, som giver dig forskellige vinkler på kunstig intelligens og automatisering.

Potentialet er stort. Med AI og automatisering kan du kvalitetssikre og optimere alle dele af virksomheden - fra produktudvikling, produktion og lagerstyring til salg, administration og markedsføring. Teknologierne kan dog også udfordre virksomhederne, og også her vil der være gode råd at hente, så I kommer godt i gang.

Der vil med andre ord være viden og inspiration at hente for både små og store virksomheder indenfor alle brancher. Deltagelse er gratis.

PROGRAM

  • Velkomst
  • Digitaliseringsminister Marie Bjerre
  • Anders Jess Pedersen - Senior AI specialist, Alexandra Instituttet
  • Netværkspause
  • Carsten Christensen - Head of Business Development, Tiger Media
  • Søren Elmer Kristensen - CEO, Odense Robotics
  • Nils K. Træholt - Direktør og medstifter, Med24
  • Tak for i dag
Digitaliseringsminister Marie Bjerre

Digitalisering - nye muligheder for erhvervslivet

(Foto: Anni Norddahl) 

Anders Jess Pedersen - Senior AI Specialist, Alexandra Instituttet

AI og Automatisering – Effektiviseringsrevolution eller evig omstrukturering?

Anders dykker ned i den spændende verden af kunstig intelligens og hvordan det kan bruges i automatisering. Bliv klogere på, hvordan AI kan revolutionere dine arbejdsprocesser og forøge din virksomheds produktivitet, og hvad der skal til for at gå i gang. Han giver et indblik i de primære udfordringer, som stopper de fleste virksomheder fra at gå i gang og kommer med konkrete eksempler fra forskellige danske brancher, der allerede har taget de første skridt mod en smartere fremtid, og andre som har måtte tage et skridt tilbage. Og så introducerer han ChatGPT, som kan frigøre tid i din virksomhed ved at automatisere opgaver, besvare kundehenvendelser og endda hjælpe med at forme din markedsføringsstrategi – eller kan den?
Carsten Christensen - Head of Business Development, Tiger Media

Hvordan kan du bruge AI i din markedsføring?

AI kan på få sekunder analysere enorme datamængder, opdage mønstre, der er umulige for mennesker at opdage og præsentere indsigter, der kan påvirke dine forretningsbeslutninger. Ved at benytte AI kan din virksomhed forbedre produktiviteten, effektiviteten og præcisionen i alt fra dataanalyse til kundeservice. Carsten fortæller bl.a., hvor let det er at komme i gang med at bruge ChatGPT og prompts samt giver andre indspark, der kan inspirere og give en bedre forståelse af, hvad AI er og kan.

Søren Elmer Kristensen - CEO, Odense Robotics

Automatisering – vejen til øget konkurrencekraft

Udviklingen af automationsløsninger og robotteknologi går utroligt stærkt i disse år. I dag findes robotterne ikke kun på deres traditionelle plads i masseproduktionen. De arbejder også side om side med medarbejderne og løser komplekse opgaver i produktioner, hvor kravet til fleksibilitet og omstillingsparathed er stort. Søren vil dykke ned i de nye teknologier og stille skarpt på de fordele de nye robot- og automationsteknologier har for industriens konkurrenceevne.

Nils K. Træholt - direktør og medstifter, Med24

AI og softwarerobotter til automatisering af administrative arbejdsprocesser

Med24.dk har altid haft digitalisering og automatisering, som fundament for virksomhedens succes indenfor nordisk e-handel. Med fremkomsten af ChatGPT og relaterede AI-produkter har det nu været muligt at tage automatiseringen til et endnu højere niveau. Direktør og medstifter Nils K. Træholt vil vise konkrete eksempler på anvendelse af AI og softwarerobotter til at automatisere administrative arbejdsprocesser. Herunder give inspiration til, hvordan man selv kommer i gang med automatisering.

PRAKTISK

Tidspunkt:
Mandag d. 2. oktober kl. 14.00-16.30

Adresse:
Vendsyssel Teater
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring

Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejning
modtager vi gerne din tilmelding senest onsdag d. 27. september

Tilmeldingsfrist overskredet - kontakt evt. Trine på tsg@hjoerring.dk, måske er der en plads ledig